Fars side

Poul Fritz Damgaard Madsen

    Brevkort, anbefalinger, sjov og ballade fra fars barndom og ungdom

Martin Poulsen Madsen

Nikoline Andersen

Nikoline og Martin ligger sammen med Fars søster Edith på Nordre Kirkegård i Aarhus, hvor de har en meget smuk gravsten, der af Nationalmuseet er erklæret "bevaringsværdig", hvorfor den ikke kan slettes.

1904 - Aalestrup - fra Emanuel


1910 - Brejning

Fra fars "Farbror Adolf" (maler i Holsted)


læs om Ørnereden (Aarhus), moral og andet

? (5-7 år gammel? på besøg i Holsted

1911 - Brejning v. Ringkjøbing (bemærk moden)

1913 - 8 år gammel på tur til grænsen til Tyskland (Kolding!)

1915 - Ferie v. Søndervig (rigtig rart! "ingen penge", længes hjem, bemærk cigarerne!)

1918 - Tarm Kostskole - handelstalentet spirer.

1919 - Aarhus - i lære hos Crome & Goldschmidt

1922 ved Farfars (Martin) død

ca 1924-26 i Dresden med Quist siddende til venstre

1928 - Australien - Brev fra Edith

Fars lille søster Edith (ca 2 år yngre) skriver i august 1928 til Far, for at han kan få billedet til sin fødselsdag den 23/12 i Australien.

Et års tid efter får hun blindtarmsbetændelse............ og dør!

- Opsparet £ 659.- ! mange penge!

1929 - Anbefaling Melbourne

1930 - New York

White Plains 11. Maj 1930

1935 - Kort fra Mor til Nicoline (Fars mor)

Da Far kom til Australien - en måneds sejltur direkte fra Aarhus havn, hvor han havde job som "Smører" i maskinen - gik han op til dern Danske Konsul og spurgte, om han kunne hjælpe ham med at finde et job, hvortil Konsulen sagde: "Unge mand, hvis jeg var Dem, ville jeg gå lige ned på skibet og sejle tilbage". Da besluttede min Far, at det var sidste gang, han ville spørge nogle officielle personer om hjælp. Selv fandt han et job med at køre mælk ud. Og det fungerede samtidig som engelsk kursus for ham, da han tog små børn med på køreturen og lærte engelsk på den måde. Kort tid efter kom Thit Jensen (Johannes Jensens søster) til Melbourne, men i den første tale hun holdt, kom hun til at kalde Australierne for efterkommere af straffefanger! Hun kom ikke til at holde flere taler og gik direkte ned på båden og sejlede tilbage!

Bronxville 1930

VICARIUS FILII DEI

Far var ret fikseret af tal! Både havde han en uhyggelig hukommelse for alverdens tal - ikke mindst de hundredevis af forskellige garntyper - men ligeledes en obsession med memoteknik. Han havde deltaget i sådanne kurser i Australien. Det blev tit praktiseret ved aftensbordet, hvor han omhyggeligt havde lagt 5 tilfældige genstande under et lommetørklæde. Så fjernede han lommetørklædet i 2-3 sekunder, hvorefter han dækkede dem til igen. Så skulle Elsebeth og jeg nævne alle 5 genstande.

Men også talmystikken i Johannes Åbenbaring optog ham meget, som man kan se her.

Det største i Fars liv var Mor - ubetinget.

Foruden børnene!

Far startede Aarhus Textil-Fabrik i Mejlgade mens vi boede på Frodesgade 16, men der var en mand, der klagede over støjen fra vævene, så Far måtte finde et nyt sted. Det blev Aarslev Højgård, der var bygget under krigen af Derby Johansen (knallerter og fjernsyn)


På et vist tidspunkt skulle Hovedvej 15 rettes ud - der var et sving ved kirken (det eneste sving mellem Aarhus og Ringkøbing!), hvor bilerne hver anden dag ikke kunne klare svinget og derfor endte i bødkerens dagligstue. Så røj de skønne gamle staldbygninger, der fungerede som fabrik og Aarslev Højgård blev ødelagt for tid og evighed.


Da der efterhånden var over 80 medarbejdere, måtte Far endnu engang bygge en større fabrik i Skovlunde, men sammenfaldet af den første oliekrise, tekstilindustriens manglende evne til at konkurrere med Indien og nogle uærlige medarbejdere satte dette byggeri i stå og en slags konkurs blev indledt. Der var egentlig store værdier i firmaet - over 5 millioner kr., men da sagførerne i Schweitz var over et år om at udarbejde økonomien, løb renter af byggelån plus salærer til advokater op i over 5 millioner. Så det var det! Men du hørte aldrig Far beklage sig med et eneste ord over dette. Banken kom oven i købet og hentede de sidste 400.000 kr i Fars og Mors lille hus i Brabrand. Til det sagde Far "at nu skyldte han ingen mennesker 1 krone...og det føltes godt!"

Var Far glad for sine egne børn, var han ikke mindre glad for sine børnebørn

Og da Mor og Far flyttede til Vejlesøparken i Holte, kom Far næsten dagligt op til Fyrrebakken 15 for at gå i haven. Men da Ulrikke spurgte ham, om han ville kigge efter Frederik i barnevognen, var han ikke meget for det. Der gik dog ikke lang tid, før han selv spurgte, om ikke Frederik kom ud idag? Det blev et helt specielt forhold mellem de to, og den morgen hvor Far var død og vi kom hjem, stod der en tegning i viduet, der vendte udad.....for så kunne Farfar bedre se den!

Hvis I vil læse mere detaljeret om tiden omkring min barndom og så meget før, som jeg husker, kan I læse den første del af Mit Liv, som jeg skrev i 2013 på Bali, medens Frederik lå med numsen over vandet og fik dykkercertifikat.